1.
En 80-årig, vellønnet, offentligt ansat kvinde, har i anledning af sin fødselsdag, følt sig kaldet til at offentliggøre sine helt private synspunkter vedrørende et emne, hun ikke har nogen speciel forudsætning for udtale sig om. Nu er det sådan, at hendes eneste kvalifikation til at bestride sit yderst vellønnede job er, at hun som sine forgængere i jobbet er født til dette. Historisk har det medført mange pinlige situationer, da sindsyge ikke forhindrer udnævnelse til jobbet.
En af aftalerne for at jobbet overhovedet stadig eksisterer har i over 100 år været, at man ikke blander sig i politik. Nu, hvor videnskaben – altså ikke facebook, men rigtigt lærde mennesker på området – er overbevist om, at de klimaforandringer, som vi oplever er menneskeskabte og hvor stort set alle partier i Folketinget (- Liberal Alliance og Nye Borgerlige) har lavet en aftale om, at der skal ske en reduktion af CO2 udslippet på 70% indenfor 10 år i forhold til udledningen i 1990, udtaler damen, at hun ikke er overbevist om, at klimaforandringerne er menneskeskabte samt at man ikke skal gå i panik.
Enhver skoleelev ved jo nok, at Jordens historie har budt på store klimaforandringer utallige gange. Også før mennesket eksisterede. Så klimaforandringer kan da ikke skyldes menneskeheden, mener damen – og mange andre.
Videnskaben fortæller, at klimaforandringerne nogle gange skyldes udefrakommende fænomener – for eksempel ændringer i Jordens placering i forhold til Solen og variationer i Solens styrke, mens andre processer er relateret til fænomener fra Jorden selv, deriblandt pladetektonik og vulkanisme eller variationer i havstrømme og vindsystemet. Klimaforandringer vil der altid være – selv uden mennesker. Men videnskaben fastslår, at de seneste hastige ændringer i klimaet er menneskeskabte og at det er nødvendigt med en hurtig indsats, hvis vi skal undgå katastrofale følger.
Pia og hendes følgere af piafile mener harmdirrende, at nu må videnskaben tage sig sammen. Damen har talt og det er uden tvivl korrekt, hvad hun siger. Ligesom i Middelalderen, hvor kirke og konge gav dødsstraf til de, der antog, at Jorden er rund og ikke flad. Nogle mennesker hader i egen dumhed al videnskab.
Men, hvorfor kommer den ældre dame med sin lommefilosofi netop nu. Hvem er hendes venner? Ja, selv om det skuespil hun dygtigt har hovedrollem i tilsiger, at det er det danske folk, findes vennerne – som hos alle regenter – hos kapitalen. Det er den damen omgås og den, der udnytter hende. Kapitalen har store interesser i at fastslå, at klimaændringerne vi ser nu ikke er menneskeskabte – nogle vil ikke engang indrømme, der er tale om klimaforandringer. Klimavenlige tiltag må i hvert fald ikke indbefatte produktionstab eller hindre akkumulering af kapitalen. Så længe der er penge i skidtet, er det naturligvis interessant. Og det er der. Svimlende summer i at stå forrest i klimaforbedrende tiltag. Men, det er naturligvis usikker grund, for kapitalen har aldrig skænket miljø og klima en tanke gennem deres enøjede profitproduktion, så måske er der alligevel mere og mere sikker kapital i at fortsætte, som vi gør nu? Produktion uden skrupler. Derfor disse udtalelser fra damen.
Vi skal dog huske, at Jorden sagtens kan klare sig uden os – menneskeheden. Meget bedre endda. Vi kan derimod ikke klare os uden en sund jordklode. Menneskeheden er med kapitalens ledelse Jordens Coronasyge.
2.
”Kuren må ikke blive dyrere end sygdommen”, lyder det fra kapitalen og dens lakajer. Kapitalens ypperste talerør – stort set samtlige danske medier – finder alle mulige og især umulige ”eksperter” – heriblandt fallerede tidligere statsministe samt skuffede politikere, der aldrig blev det – som mod spalteplads og tv-tid samt ussel mammon villigt lader sig bruge som kapitalens forlængede arm og forklarer, at det nu er nødvendigt at åbne samfundet – naturligvis i håbet om at bevare kapitalens magt. Døde mennesker koster ikke kapitalen noget.
Corona-tiden sammenlignes ofte med besættelsestiden. Man kan sige, at også her var kapitalen uden skrupler. Den var mere interesseret i at akkumulere kapital end at yde modstand mod tyskerne. Landbruget tjente fedt, entreprenører havde gode dage (bla med at anlægge en stor lufthavn i Aalborg, hvor tyskerne kunne mellemlande, så de kunne bombe modstanden i Norge), solgte våben til tyskerne mm. Kapitalens grådighed viste i fuld offentlighed sit grimme ansigt. Modstandsbevægelsens kamp blev anset som terrorisme af både kapital, politikere og konge.
Kapitalens hykleriske begrundelse for at åbne samfundet så hurtigt som muligt er, at vi også skal have råd til at hjælpe syge og svage efter coronaen. Ellers vil mange flere dø eller få et dårligt liv. Lige så modbydeligt et falskt påfund, som når kapitalen siger, at flygtninge skal hjælpes i nærområderne og derefter ikke giver nogen som helst hjælp i disse nærområder. Lige så modbydeligt, som når kapitalen bomber lande, retorisk for at vælte en tyran og hjælpe folket, men i virkeligheden for at opnå billigere råstoffer. Det bombede land får en ny ledelse, der nok er venlig overfor bombelandene, men aldrig overfor lokalbefolkningen. Tyraner i lande uden råstoffer har ikke kapitalens interesse. Kapitalen kender ikke til omsorg og solidaritet, med mindre det økonomisk er rentabelt.
Men indtil åbningen af samfundet må kapitalen have treciftet milliard-støtte. For at undgå for mange arbejdsløse, lyder det hyklerisk, men i virkeligheden for at redde virksomheder med millionlønninger, gyldne håndtryk og millionudbetalinger til aktionærer. Virksomheder, hvis svar til vi almindelige mennesker, det på en eller anden måde er gået galt for har været, at vi ”ligger som vi har redt” og at det kun er misundelse, når vi beder om, at alle viser samfundssind ved at betale skat.
Virksomheder, der betaler advokater og revisorer millioner for at finde snørklede regler, så de kan betale så få penge i skat som muligt eller helst slet ikke betale skat. Virksomheder, hvis ejere flytter til andre lande for at slippe for at betale skat. Sådanne virksomheder skal vi nu redde gennem skattekroner.
Liberalismen udstiller sin fallit. Den, der er tilhænger af kræfternes frie spil, regnede blot med at andre tabte spillet. Men, nu viser det sig, at hvis man alligevel taber spillet, sender samfundet redningskranse ud. I øvrigt er kræfternes frie spil en illusion. I den vestlige verden er velfærdsstaterne skabt af en statsdirigeret markedsøkonomi, der støtter kapitalen. Statsstøttet erhvervspolitik, offentlige investeringer og fremtidsorienteret uddannelsespolitik.
Hvis, vi er heldige og regeringen og dens støttepartier dygtige, så slipper vi for italienske, spanske, franske, engelske, belgiske, amerikanske og svenske tilstande. Tak, er kun et fattigt ord. Men fattigdom er kapitalen fremmed. Kapitalen og deres lakajer fastslår hurtigt, at der var tale om en overreaktion fra regeringens side. Selv om alle har kunnet følge drejebogen fra alle vestlige lande, forhindrer det ikke kapitalens kritik. I kapitalens spor følger død og ødelæggelse.
Kapitalens lakajer kunne optræde som stand up komikere, hvis ikke situationen var så alvorlig.
En tidligere toppolitiker og nu særlig meningsdanner på tv2-News og på Ekstra Bladet udtalte, at statsministeren måtte tage hensyn til dronningens fødselsdag, når statsministeren planlagde genåbning af samfundet. Og samtidig åbne restauranter for her foregår hans virkelige liv formodentligt.
Et andet – på alle måder – meget lille menneske, der sammen med andre politikere fra sit parti bevidst har ødelagt skattevæsenet, så intet fungerer og kapitalen dermed har kunnet undlade at betale trecifrede milliardbeløb i skat og moms, er et af kapitalens ypperste lakajer. Ikke alene har han et stort ansvar for skatterodet, men også for spareøvelser, der har vanskeliggjort arbejdet på hospitalerne – selv uden coronaen. Det har i virkeligheden givet ham flere ofre på samvittigheden end coronaen. Og hvorfor? For kapitalens skyld.
Men kapitalen er måske allermest bekymret for ændringer i samfundsopfattelsen, når vi kommer ud på den anden side. Meget kan ske.
Folk over hele verden oplever, pga mindre luftforurening under corona-lukkede-samfund, at kunne iagttage omgivelser, som man næsten havde glemt eksisterede. Lad os håbe, at dette klarsyn vil blive videreført i kampen mod forureningen.
Udgifter til sundhedsvæsenet, som uddannelse af sygeplejersker og bedre vilkår til disse, fremstilling af værnemidler på statsejede virksomheder, respiratorer mm. vil forhåbentlig blive medregnet i forsvarsbudgettet, så vi let betaler de 2% af BNP til forsvaret, vi har lovet NATO. Det ville give mening frem for de forbandede militærfly. Nedskæringer i sundhedsvæsenet ikke alene i Danmark, men i hele EU har vanskeliggjort bekæmpelsen af coronaen. Nedskæringer, som er blevet påtvunget af den tåbelige Budgetlov. Loven der fastslår, at det offentlige underskud årligt højst må udgøre 0,5% af BNP. USA ville med sådan en lov for længst være gået bankerot.
EU fungerer på kapitalens grundvilkår. Derfor giver EU ingen mening i andre situationer, som coronaen, flygtninge, miljø mm. Det går forhåbentlig op for befolkningen.
Vi har samtidig set, at den danske stat har penge nok til et helt andet velfærdssamfund. Samtilige partier har med milliardstøtten til kapitalen indirekte indrømmet dette. Vi har været vidne til et kolossalt skuespil på dette område. Erhvevslivet har gennem bistand fra os alle fået treciftede milliardbeløb, mens 98 kommuner før coronaen måtte slås om ½ mia. til velfærd. Satanisk ondskab. Ikke mindst når de selvsamme politikere truer med mindre velfærd efter krisen. For kapitalen skal naturligvis fortsætte med at være underbeskattet.
Men vi skal ikke lade os narre af kapitalen og dens lakajer. Der er ingen grund til mindre velfærd – heller ikke efter coronaen. Tidligere overvismand Christian Sørensen påpegede før coronaen, at det var et paradoks, at den offentlige velstand blev udhulet på trods af den almindelige velstandsstigning. Påstandene om nødvendigheden af de gentagne spareøvelser på det offentlige område som sygehuse, uddannelser mm var udtryk for en villet politisk prioritering eller en total misforståelse af vores økonomiske muligheder. Vi har siden 2010 haft et årligt betalingsbalanceoverskud på mere end 100 mia. kr. og de seneste fem år endog over 150 mia. kr. i gennemsnit. Alligevel blev de offentlige spareøvelser begrundet med, at de var nødvendige. Selv i tilfælde af ligevægt på betalingsbalancen kan et offentligt underskud finansieres af et privat overskud. Og det findes i overmål i Danmark ved det private opsparingsoverskud ikke mindst pga. arbejdsmarkedspensionerne, fastslår Christian Sørensen. Så slap af med den sparepolitik, der allerede stilles i udsigt efter coronaen pga kapitalens socialhjælp.
Og pengeinstitutterne, hvis succes helt uden skam bedømmes ud fra kæmpebygninger, millionlønninger og kæmpeudbytte til aktionærerne udnytter enhver svaghed i samfundet til at samle kapital, skønt det kun er et årti siden, de stod med hatten i hånden. Forhåbentlig ændres dette også. Her kan også nævnes en beskatning af aktiehandelen. Mon ikke flere lande får øjnene op for dette og modstår kapitalens pres.
Det vil også være ønskeligt, hvis vi kom væk fra jobsnobberiet og den vanvittige lønforskel. Jeg tror mange har set vigtigheden af adskillige andre job end de, der før coronaen blev anset som uundværlige.
Måtte coronaens mange ofre ikke have været forgæves. Måtte det samfund, der eksisterede før cornaen blive erstattet af et samfund, vi kan være bekendt.